Studenterkørsel – På dagen

admin Information, Studenterkørsel

For at du som student kan slappe helt af og nyde dagen fuldt ud, har vi samlet lidt info om selve dagen. Vi vil prøve, så godt som muligt, at beskrive forløbet med fokus på vores indsats, så i får et godt overblik over vores rolle til jeres studenterkørsel.

Gode råd

  • Få sovet ordenligt ud inden den store dag
  • Tjek vejrudsigten (Læs vores lille artikel omkring vejret til studenterkørsel her: Studentervejret)
  • Husk en ekstra trøje. Det bliver hurtigt køligt om aftenen.
  • Tag evt. skiftetøj med – man kan, mere eller mindre frivilligt, komme ud for en tur i vandet.
  • Tag masser af billeder og film – nogle ting kan godt “blive glemt” i løbet af dagen :)
  • Spar på alkoholen dagen inden – det gælder om at være 100% frisk på selve dagen

Før afgang

Når dagen for jeres studenterkørsel så er kommet, skal du heldigvis ikke tænke på andet end dig selv. Vi har i forvejen aftalt med vognmanden hvor og hvornår vi mødes med ham. Herefter går vi igang med at sætte vores kæmpe store anlæg, lyseffekter og alt det andet lir op på jeres studentervogn. Når i kommer ud til vognen, vil i ikke være i tvivl om hvilken studentervogn der er jeres – for den spiller allerede hits med øredøvende bass udover hele skolen!

I skal heller ikke bekymre jer om papirarbejde, betaling eller om vi nu har den rigtige musik med. Alt dette er klaret i ugerne og dagene op til afgang og i kan derfor læne jer tilbage og nyde jeres studenterkørsel fuldt ud.

Under turen

Når studenterkørslen starter, pumper anlægget selvfølgelig derud af, så alle forældrene og vennerne kan se og høre jeres vogn køre væk fra skolen. Efter ca. 10 minutters kørsel vil vi tage mikrofonen og introducere os selv, samt de få regler der eksisterer, så fundamentet for den bedste studenterkørsel er lagt – og vi slutter nok vores lille peptalk af med “SKÅÅÅÅÅÅL”!
Herfra er det bare fuld gas, masser af øl, fest, mad og hygge. Vi guider jer igennem dagen med med vores årelange erfaring med studenterkørsel og gør vores til at jeres dag bliver bedst mulig – i vil under alle omstændigheder huske den resten af livet.
Vi har også lavet en lille liste der hjælper jer med at huske reglerne omkring klip i jeres studenterhuer – For den skal selvfølgelig klippes i smadder!

Efter turen

Når vi når til sidste stop på ruten skal i bare sørge for at hoppe af vognen og feste videre, hvis energien er til det. Vi rydder op, gør rent og pakker sammen – i skal bare huske jeres egne ting!

Når du vågner op dagen efter, er øm i hele kroppen, har en velfortjent kvalme og ingen planer, kan du trøste dig selv med at du ikke skal tænke på oprydning.
Vi vil sætte pris på at alle i klassen der har taget billeder sender dem til os. Så vil vi uploade dem og i vil have alle billederne samlet ét sted, nemlig i vores galleri. Derudover vil vi også uploade vores egne billeder fra studenterkørslen, i så fald at vi har taget nogle.

Til sidst er der ikke andet end at sige tusind tak for turen, den har helt sikkert været det hele værd! Vi elsker studenterkørsel!