Mette Frederiksen bekræfter: EU-lovgivning kan tvinge danske studenter i sædet

admin Presse, Studenterkørsel

PS: Det var en aprilsnar! 🙂

Den obligatoriske druktur på ladet af en lastbil vil komme til at foregå siddende fra 2016, hvor regeringen indfører sikkerhedsseler på studentervognene.

EUs regler om sikkerhed kræver nemlig, at alle persontransporterende køretøjer er udstyret med sikkerhedsseler til alle passagerer. Tidligere på året fastslog Justitsministeriet, at EU-reglerne også vedrører danske studentervogne, der bliver brugt i erhvervsmæssig henseende.

Installering af sikkerhedsseler m.m. anslås til at koste 10.000 kr. Ifølge Jyllands-Posten har det dog vist sig vanskeligt og ligefrem sikkerhedsmæssigt uholdbart at installere sikkerhedsseler i de traditionelle bænkbeklædte vogne, hvor studenterne sidder sidelæns i forhold til køreretningen og derfor ikke ville kunne reddes i en evt. katastrofeopbremsning. Derfor har mange af de vognmænd, der står for kørslen, søgt om dispensation hos Rigspolitiet for at blive undtaget for reglerne om sikkerhedsseler.

De ansøgninger er dog ikke blevet besvaret, og Rigspolitiet oplyser, at man fortsat er i gang med at behandle sagerne uden dog at ville give en tidshorisont.

Usikkerheden betyder, at vognmændene ikke har kunnet garantere, at de kan afvikle de planlagte studenterkørsler.