En uforglemmelig dag

admin Studenterkørsel

Af Sebastian Sjöberg

 

Bassen pumper hårdt som en hammer lige ind i brystet. Røgmaskinen blæser en sky ud gennem menneskemængden, og de farverige dioder trækker lange streger gennem tågen. Det kunne lyde som et hvert andet diskotek, men der er en væsentlig forskel.

Jeg befinder mig nemlig på anhængeren af en lastbil, 28 studenter hopper rundt, og vi drøner gennem gaden.

”Det er tre års hårdt slid, der kulminerer nu”, siger en huebærende Villiam Bartholdy i et øjeblik med ørenlyd.

Han og resten af 3. K fra Allerød Gymnasium holder traditionen i hævd og fejrer kulminationen med en vogntur.

Gymnasietiden er skam fed nok, bedyrer Villiam – nu skydes der bare et nyt kapitel i gang.

Denne klasse har tilsat markeringen lidt ekstra krydderi. Ind bagerst i vognen er kastet to gigantiske højttalere, diodelys, en røgmaskine og en pult. Og klemt inde mellem det hele står to dj’s med fast greb om pult og høretelefoner fra Vognturen.dk.

Jeg er høj af lykke

”Det er så overdrevet fedt, når musikken spiller”, siger en glad student.

”Og de spiller alt, hvad vi beder dem om”, siger Maja Curth om de to personer, der styrer de dunkende danserytmer om bord på vognen.

”Og det fedt, at de bliver en del af festen … at de ikke bare er nogen, der spiller musik”, siger hun i samme åndedrag.

En anden tilføjer med lidt sløret udtale:

”Det hele har været godt. Jeg er bare høj af lykke lige nu”.

Fem sejlivede piger vil ikke forlade vognen, efter den er stoppet. De vil hellere danse videre.

”Neej … mer musik”, lyder det, da anlægget slukker.

Studenterne vrimler ud i en mørkegrøn have. De tager frugt og kage fra et bord. De fleste taler og griner, andre splatter afkræftede ud i stole.

Og de fleste fremfører sig pænt. Det er en flot bedrift, for klokken er 19.30, og de fleste her har bedøvet sanserne siden klokken 12.

”De opfører sig jo rigtig fint. Meget bedre end vi nok forventede”, kommenterer Charlotte Almeida, der er mor til Martin.

En student springer ud af havedøren og kaster begge arme i vejret, imens han tømmer lungerne i en lille larmende fløjte. Det betyder vist, at vi skal videre.

Er I klar til at vise, hvordan man fester i Danmark?

En af de to dj’s taler norsk. Og det lader han ikke gå uhørt hen. Gennem vognens anlæg råber han på klingende rigsnorsk:

”Mitt navn er Jakob, og jeg er fra Norge. Er Dere klar til å vise en Nordmand, hvordan man fester i Danmark?”

Der lyder brøl og hænder bliver kastet i luften

Femten studenter er hoppet op på en bænk midt i anhængeren og svinger sig fra side til side. Hænderne klamrer sig til anhængerens stålskelet over deres hoveder.

Mens klassen opfører sig pænt på landjorden, går der vildskab i dem, når de elektroniske rytmer brøler ud.

”Skåål”, råber en og besvares af et ekko fra resten vognen.

En lyshåret studine glider væk fra anhængerens ræling. Hun netter på den korte nederdel og springer op på bænken til den dansende klump.

Mellem skoven af ben smyger hendes røde pigesandaler sig hen over bænkens træplanker. Snart er de i tæt dans med et par blå drengesneakers.

De kan godt få arbejde hos mig

”Jeg arbejder hos Novo, og med den måde de styrer det her på, kan de da godt få arbejde hos mig”, griner forælder Finn Ulrich på vognens næste stop.

Han er far til Mathias og er imponeret over de dj’s der er med. Han så dem, da vognen kom ind, og det lader til, at det hele bliver kørt professionelt, mener han.

Og rosen fortsætter. En pige betror sig til en anden:

”Ham dj’en der kan tale norsk … han er lækker”.

Og så forstummer de fleste samtaler. Anlægget banker igen og vognen venter. Som så mange gange før denne dag skal studenterne videre mod horisonten.

De 8 cylindre hoster gang i den store Scania. Studenter skråler og vinker ud over siden. Fra siden af villavejen vinker forældre, forbipasserende og jeg selv tilbage.

Inden længe er festen en fjern dunken, og 3. K fortsætter opskriften, der har virket indtil videre. Vind i håret, armene i luften og bas gennem knoglerne.